Konceptudvikling
Borgerinddragelse
Design
Affalds- og ressourceoptimering
Sprog og kommunikation

Søren Stochholm
Martin Thim

UDFORDRING

Storskraldsordningen i Aarhus har haft sine udfordringer - mange borgere kender ikke til den, og ofte ser man øer af uafhentet storskrald rundt omkring, hvilket kan være til gene for nogle borgere. Omvendt ser andre borgere storskrald som en hel naturlig ressource, og således er det ret almindeligt, at borgere tager storskrald fra gaden og genbruger det direkte. Det er fint nok, set fra et bæredygtighedsperspektiv, for det er affaldsminimerende, men det er desværre ulovligt. REUSE er et forsøg på at lave om på dette, og altså koble et problem for nogen med en løsning for andre.

 

REUSE er Aarhus midtbys gentænkte genbrugsstation. Her bliver storskrald fra Aarhus’ gader kørt ned, det bliver sorteret, og alle er velkomne til at komme tage noget man kan bruge. Der er cykler, en hel container med køkkengrej, masser af legetøj, gamle vinduer og meget mere. Worldperfect har udviklet konceptet for og med AffaldVarme Aarhus. Vi har stået for processen fra den første borgerinddragelse til konceptudviklingen og til at pladsen var i brug.

Nede på
REUSE er alt gratis. Du kan endda låne en ladcykel til at fragte dine nye ting hjem på. Og det hele er pakket ind i en god og gennemarbejdet kommunikation: En mands trash, en anden mands treasure.

Konceptet er blevet helt skarpt, fordi det er et resultat af en lang og god proces. Det hele startede med en stor, fed orm, der åd storskrald. StoreÅrm. Et par år senere lavede vi Il Gruppo Resurso, en ungdomstænketank, der arbejdede for AffaldVarme med at ændre “måden vi tænker affald”. De unge dygtige tænkere forfinede REUSE, som på daværende tidspunkt lå som en udefineret skitse, og sammen med AffaldVarme Aarhus blev konceptet siden færdigudviklet til det som det er i dag.

Rådgiver & Udvikling

SØREN STOCHHOLM

​Partner 
soren@worldperfect.dk
26 19 52 54

VIDEN ER GULD, 
MEN DELING ER UVURDERLIG.

Vi tror på, at et bæredygtigt samfund står stærkere, hvis vi deler den viden og de erfaringer, vi som mennesker får. Vores sender vi videre i form af et nyhedsbrev.

Så hold dig ikke tilbage og tilmeld dig her